Om os
Rotary Danmarks Hjælpefond udspringer af et ønske om at gøre det lettere for danske Rotaryklubber at løfte humanitære og samfundsgavnlige opgaver sammen. Historien går tilbage til Rotarys første år i Danmark og udviklingen af en fælles dansk hjælpefond.
Fra idé til handling
Rotary-bevægelsen kom til Danmark i 1921. Som international serviceorganisation blev ønsket om at hjælpe andre hurtigt en naturlig del af arbejdet – både i Danmark og ude i verden.
I de første årtier blev midler blandt andet skaffet gennem donationer, lotterier, pengeindsamlinger og salg af mærkater. Men pengene var ikke nødvendigvis til rådighed, når behovet opstod, og de mange enkeltstående indsamlinger krævede meget administration.
Milepæle
Udvalgte nedslag i Hjælpefondens historie og udvikling.
Rotary etableres i Danmark. Med Service Above Self som grundidé bliver ønsket om at gøre gavn for andre en naturlig del af den danske Rotary-bevægelse.
Rotary Danmarks Råd drøfter de første tanker om en fælles katastrofefond. Idéen bliver ikke gennemført på dette tidspunkt, men ønsket om at kunne samle kræfterne om større hjælpeindsatser lever videre.
Den 8. marts går Rotary Danmarks Råd ind for tanken om en dansk hjælpefond. N.W. Peschardt foreslår blandt andet, at fondens formue kan skabes gennem salg af mærkater til 10 øre stykket.
Et udvalg nedsættes for at udarbejde en fundats. Allerede samme sommer foreligger det første forslag, som sendes videre til distrikterne.
Den 5. juli godkender Rotary Danmarks Råd den reviderede fundats og beslutter at meddele klubberne, at fonden nu er institueret.
I efteråret behandles fonden på distriktskonferencerne. I januar 1970 kan bestyrelsen konstatere, at alle fire daværende distrikter har godkendt fonden.
De første bidrag begynder at komme ind. Blandt dem er 5.000 kr. fra Østerbro Rotary Klub, 500 kr. fra Holbæk Rotary Klub og 1.200 kr. fra et overskud på en charterrejse.
Samtidig arbejdes der videre med idéer som mærkater og sparebøsser for at skabe et økonomisk grundlag for hjælpearbejdet.
Der bliver tænkt kreativt for at skaffe midler. Planerne omfatter blandt andet sparebøsser, mærkater og lotterier. I 1972 er kapitalen nået op på 255.000 kr.
Et lotteri giver et overskud på 209.781,70 kr., mens mærkater og direkte indsamlinger også bidrager til fondens økonomi.
Udbetalingerne kommer for alvor i gang. Blandt de dokumenterede bevillinger er 5.800 kr. til Fremmedarbejderhuset i Ringsted.
Hjælpefonden begynder dermed tydeligt at få den rolle, den var skabt til: at omsætte fælles Rotary-midler til konkret hjælp.
Efter beslutningen om at oprette et forretningsudvalg i november 1972 afholdes det første møde den 6. februar 1973. Den løbende organisering af Hjælpefondens arbejde begynder dermed at få en mere fast form.
Den 29. juni foreligger en bekræftelse fra Skattedepartementet med henvisning til Ligningslovens § 8A. Det bliver endnu et vigtigt skridt i Hjælpefondens udvikling.
I 1977 beskrives et princip, som tydeligt fortæller, hvad Hjælpefonden skal kunne: sætte hurtigt ind, hvor effektiv hjælp er nødvendig. Målet er ikke blot at opbygge en stor fond, men at have en tilstrækkelig økonomisk stødpude til akutte situationer.
I 1978 har samarbejdet mellem forretningsudvalg, bestyrelse og de indkommende guvernører fået en form, som i store træk genkendes senere.
Hjælpefonden modtager i dag omkring 100–125 ansøgninger om året. Sagsbehandlingen foregår digitalt, og Rotaryklubberne søger støtte til meget forskellige projekter.
Det kan være alt fra julehjælp og støtte til hjemløse til projekter for børn, vandforsyning, energi og lokale fællesskaber i Danmark og udlandet. Fællesnævneren er ønsket om at hjælpe mennesker, der har brug for en håndsrækning.
Mere end 50 års hjælpearbejde
Værktøjerne, organisationen og mulighederne har ændret sig siden 1969. Men Hjælpefondens grundidé består: Rotaryklubber kan løfte mere sammen, når gode projekter har brug for ekstra støtte.